VI TILBYDER:

Drama2gi ønsker at fremme al udvikling indenfor teater og kultur.  Vi er to stærke dramaturger, der ønsker at kulturen skal blomstre, og derfor nu tilbyder vores meget forskellige baggrunde og erfaringer. Drama2gi

DRAMATURG

Dramaturgisk bistand er ikke kun noget, som hører til under en teaterproduktion. Da vi begge har en dramaturgi-faglig uddannelse, har vi mulighed for at kunne spare med hinanden, og du, som kunstner, har mulighed for at finde den dramaturg, der passer til dit værk/projekt.
Vi kan også være behjælpelige i forhold til udvikling og tilretning af manuskripter.

En dramaturg kan også bruges i forhold til konceptudvikling. Så har du en idé eller et koncept, du gerne vil have hjælp til udviklingen af, kan en dramaturg være både behjælpelig med at stille de rigtige spørgsmål, finde nye vinkler og skabe en sammenhæng.

 

PRODUKTIONSLEDELSE

Det er altid rart, at der er nogen, der har styr på deadlines, øvelokaler, udstyr og skuespillere. Hvornår skal kostumer hentes og ikke mindst leveres tilbage? I hvilket tidsrum står øvelokalerne til rådighed? Er der styr på spillestedets muligheder og transport til og fra? Vi er dem der tager ansvar, har overblik og sørger for, at du kan slappe af og koncentrerer dig om det, du er bedst til.

 

FUNDRAISING

Mette Thomsen har en baggrund fra Handelshøjskolen Aarhus og sidder desuden også som konsulent ved SceneAgenturetblandt andet som fundraiser. Hun ved, hvordan en god ansøgning skal skrues sammen og har øje for, at økonomien skal passe. Hun har rig erfaring med at udarbejde et lækkert budget, der vil give en ansøgning den rigtige sammenhæng.

 

KOMMUNIKATIONSRÅDGIVNING

Har du problemer med din hjemmeside, driller Facebook, eller har du bare brug for nye øjne på dit PR-materiale. Vi hjælper gerne. Branding er noget vi er gode til, vi tager også gerne med dig ud, hvis det er det, du har brug for. Et eksempel kunne være på Aprilfestivalen 2015, hvor vi har hjulpet Teatret Kimbri med koordinering, markedsføring samt networking ved møder og konferencer. Vi er også dem, der er behjælpelige med at skrive den perfekte pressemeddelelse og ved, hvem den skal sendes til.

 

FOTO

Det er altid godt med gode billeder til Facebook, hjemmesiden og programmer. Vi hjælper gerne med opstilling, idéudvikling og ikke mindst dét at tage det perfekte billede. Vi har alt der skal til, det eneste, du skal, er at smile.

 

DRAMAUNDERVISNING

Joan Andersen har undervist som dramalærer flere steder, både i udlandet og i Danmark.  Senest har hun har specielt fokuseret på udsatte børn og unge. Dette har gjort, at hun har suppleret sin universitetsuddannelse med pædagogiske fag fra VIA. Senest underviste hun på Djurslands Folkehøjskole 2014.

 

KOSTUMER

Drama2gi har også rig erfaring indenfor kostumeudvikling og -fremstilling. Joan Andersen har gået på TECO Centret Danmarks beklædningshåndværkeruddannelse, og Mette Thomsen har været kostumier på flere produktioner. Så mangler du nogen til at designe og udvikle samt sy kostumerne til din forestilling, kan vi også hyres til dette.

 

TEAMBUILDING 

Joan Andersen har siden 2008 arbejdet som teambuilding-instruktør, og er stadig tilknyttet firmaet Mak&Par på freelance basis. Hun forstår sig på konflikthåndtering, og det er en naturlig ting, at det indgår i hendes arbejde.

Hun tilbyder teambuilding-/konflikthåndteringskurser, se mere under kurser.

 

DIVERSE KURSER

Vi udbyder diverse kurser (og der er hele tiden nye under udvikling). Det er også muligt at få skræddersyet et kursus specielt til dig eller din virksomhed/institution.

 

KURSER:

Teambuilding – Konflikthåndtering

Kropssprog

Koncept-/idéudvikling

”Den gode ansøgning”

 

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE, SPØRG OS!